Adam Gottlob Oehlenschläger regnes for at være er en af nordens allerstørste digtere og er med tiden blevet det, man associerer dansk romantik med. I dag er det blevet næsten umuligt ikke at have stødt på ham, og mange vil kende ham fra enten digtet Guldhornene eller den ene af Danmarks nationalsange Der er et yndigt Land.

 

Oehlenschläger voksede op på Frederiksberg i et solidt borgerhjem sammen med forældrene Joachim og Martha og sin yngre søster Sofie. Hans far var organist og blev senere slotsforvalter ved Frederiksberg Slot, hvad der var med til at give ham adgang til den flotte natur. Karrieren som forfatter var ikke åbenlys for Oehlenschläger, og der gik også en vis tid, inden han slog ind på denne levevej, som skulle gøre ham så kendt og betydningsfuld i den danske litteratur. Efter sin skolegang forsøgte Oehlenschläger sig som skuespiller, da han blev optaget på Det Kongelige Teaters elevskole, men dette blev ikke hans vej. Derefter prøvede han kræfter med at læse jura på Københavns Universitet, hvor han ovenikøbet fik en sølvmedalje for en opgave om, hvordan nordisk mytologi kunne anvendes i litteraturen. Dette giver også en fingerpeg om den retning, Oehlenschläger senere kom til at gå i, og hvor hans interesse lå.

 

Først i 1802 valgte Oehlenschläger at forsøge sig med litteraturen og lægge juraen bag sig. Baggrunden for dette var, at han mødte filosoffen Heinrich Steffens, der var vendt hjem fra Tyskland med en masse nye idéer og strømninger fra den tyske romantik og dets digtere. Dette møde samt Steffens forelæsninger i 1802 fik afgørende betydning for Oehlenschlägers fremtidige digtning. I 1803 udgav Oehlenschläger sin første digtsamling kaldet Digte 1803, som man traditionelt forbinder med påbegyndelsen af romantikken i den danske litteratur.

 

Efter Oehlenschläger havde etableret sin plads som digter, blev han professor i æstetik. Mange mener, at han herefter ikke besad den samme evne inden for litteraturen, som da han var yngre. Dog fortsatte han sit forfatterskab indtil det sidste, selvom han måtte kæmpe en del mere for at opretholde sit ry.

 

I Oehlenschlägers litteratur tillægges naturen en utrolig stor rolle og besjæling, og det er også i hans tekster, vi især møder begrebet panteisme. Hvilket betyder, at Gud gennemstrømmer og findes i alt.